“Beast of no nation”, den første originale Netflix film

Netflix har i længere tid produceret deres egne serier, og med stor succes. Nu har de begivet sig videre over i filmproduktion, og i oktober 2015 publicerede de deres aller første film af egen produktion. Navnet på denne film er “Beast of no nation“, og det er i den grad en imponerende første produktion – noget der tegner en ekstremt lovende fremtid for de filmglade Netflix-abonnenter.

 

En barsk fortælling

Beast of no nation dokumenterer den barske virkelighed for tusindevis af afrikanske børnesoldater. En dagligdag hvor familien bliver dræbt og børnene hverves til et liv fyldt med våben, euforiserende stoffer og for de fleste en tidlig udgang. Filmen har den kendte skuespiller Idris Elba i hovedrollen som den fascistiske commandant, samt en række af fantastiske børneskuespillere. Det er en barsk og stærk fortælling der både forarger og fanger på samme tid. Vi glæder os rigtig meget til at se hvad det næste skud på stammen af Netflix film bliver, men vi er nu helt sikre på, at det kun kan blive rigtig godt. Du kan finde filmen på Netflix lige her.

 

Se trailer for “Beast of no nation”

Skriv et svar