En sang om is og ild

George R.R Martins bogserie ’A Song of Ice and Fire’, eller ’En Sang om Is og Ild’, som den så fint er blevet oversat til på dansk, er P.T en af de mest populære bogserier litteraturverden længe har set, formentligt godt hjulpet på vej af den glimrende TV-adaption ”Game of Thrones” som sæson efter sæson slår nye rekorder på HBO.

George R.R Martin (også kendt under forkortelsen GRRM) er ligeså en af de mest populære forfattere i nyere tid, men selvom han først for alvor er blevet mainstream kendt grundet ’Game of Thrones’ Tv-serien, udkom den første bog i serien, med den meget passende titel ’A Game of Thrones’ faktisk helt tilbage i 1996, altså for næsten tyve år siden.

Som de fleste tilhængere af bøgerne ved, følger man, i modsætning til det meste andet litteratur hvor der er én helt og én skurk, her et hav af forskellige karakterer. De såkaldte ”POV (Point of View) karakterer”, som hver har deres egne personligheder, og egne mål. GRRM har med vilje gjort det således at man som læser ikke skal føle at bestemte karakterer er de ’gode’, mens andre er de ’onde’. Han forsøger nemlig at give alle karaktererne hver deres moralske kodeks, som er langt mere komplekst end i noget andet mainstream-litteratur. Denne kunst er TV-adaptionen desværre ikke helt så god til at gøre efter, og selvom jeg selv er stor fan af både bøgerne og Tv-serien er det ret tydeligt at producenterne forsøger at skabe et lidt mere unuanceret billede af ’heltene’ og ’skurkene’.

Med det sagt, synes jeg alligevel at David Benioff og David Weiss (ofte refereret til som D&D) gør det godt som producere på HBO’s adaption. Og her er det egentlig ret sjovt at tænke over hvorfor der gik så længe mellem udgivelsen af bøgerne til starten af Tv-serien (som havde præmiere i 2011). Ifølge GRRM, havde han fået et hav af tilbud fra medier om at få lov til at lave en adaption, men en af de primære grunde til at lige netop D&D løb afsted med æren i sidste ende, var faktisk at de formåede at regne ud hvilke forældre den populære karakter Jon Snow i virkeligheden har. Et område som er et af de mest hyppigt-diskuterede blandt hele fanskaren. Først der anså GRRM hans livsværk som værende i trygge hænder.

 

Man kan ikke sammenligne bøgerne med TV-serien

TV-adaptionen ’Game of Thrones’ er naturligvis baseret på bøgerne, og overordnet set har de fulgt hinanden relativt tæt, dog med mindre undtagelser.

Det kommer dog til at ændre sig i fremtiden, eftersom Tv-serien efterhånden har indhentet bøgerne mht. plottet. Derfor bliver serien nødt til at træffe mere selvstændige valg, og vil i de kommende sæsoner afvige mere og mere fra kildematerialet, og vil altså fungere mere som et selvstændigt projekt i fremtiden. Man vil derfor se karakterer blive dræbt i Tv-serien som ikke dør i bøgerne, og omvendt.

Jeg har personligt både set alle sæsoner af ’Game of Thrones’ samt læst alle bøger i ’En Sang om Is og Ild’ og jeg kan kun anbefale folk at læse bøgerne. Man får en helt anden, og langt mere avanceret indsigt i hele universet, og man får et unikt indblik i karakterernes tanker og motiver som man ikke får på skærmen.

Den 6. bog i serien er planlagt til at udkomme i 2016, og jeg ser allerede frem til at tage ned i Bog og Idé hvor jeg også har købt de andre udgivelser. Og her bør jeg nok lige dele et godt råd; det er faktisk muligt at få ret markante rabatter på deres produkter via en rabatkode fra rabatpilot.bt.dk, og hvorfor betale fuld pris når man kan spare?

Husk at du kan læse alt der skrives om Game of Thrones på siden lige her.