Årets mest populære tv serier

Tv-serier er til for at vi kan pakke os ind derhjemme og glemme alt om arbejde. Der findes nemlig ikke nogen bedre måde at tilbringe dagen på med et tæppe, en kop varm the eller kakao og ens yndlingsserie. 

Fik du ikke fulgt med i årets mest populære tv-serier? Så er det godt, du stadig kan nå det i januars mørke og kulde. 2015 har nemlig budt på en masse gode serier, og jeg har forsøgt at vælge nogle af de bedste ud, som du bare må se, når kalenderen siger januar. De vil med garanti få dig til at glemme de korte og mørke dage!

 

Modern Family

Hvis du nogle gange synes, at din familie er lidt mærkelig, og ikke til at holde ud, så har du ikke mødt Modern Family. Hvis du giver dig tid til at sætte dig ned og se denne serie til ende, vil du helt sikkert synes, at den får din familie til at virke ganske almindelig og helt nede på jorden. Du vil komme til at grine mange gange undervejs, så vil du gerne have trænet dine lattermuskler, kan serien sagtens hjælpe dig godt på vej. Komedie er altid godt – især i vinterkulden, hvor der ikke er noget at give sig til udenfor!

Sons of Anarchy

Du har ikke respekt for dig selv, hvis du snyder dig selv for gode mandenumser og flotte Charlie Hunnam! Hotte mænd med store muskler og motorcykler er i selv sig en god undskyldning for at bruge en hel eftermiddag på sofaen foran skærmen – hvis du er kvinde, naturligvis. Handlingen bliver aldrig kedelig, da den er fyldt med spænding og masser af kærlighed. Uanset om du er af han- eller hunkøn snyder du dig selv for en fantastisk serie, hvis du fravælger den!

Orange is the New Black

Orange is the New Black er en tv-serie for dig, som er lidt træt af, at du ikke kan se en serie for kvinder, uden det skal handle om tøj, sko, make-up og intriger. For her får du historien om livet i et kvindefængsel fyldt med både trans- og homoseksuelle. Lidt af en satsning må man sige, men det virker altså. Serien appellerer ikke længere kun til kvinder, men er vokset til at kunne invitere seere af begge køn med ind i universet. Det er en serie med dybde, som leverer en fantastisk historie. Du vil med garanti sidde limet fast til skærmen!

Skriv et svar